LindPlast’ hidtidige ejer har 16.04.2007 solgt samtlige aktier i LindPlast A/S til Norfolier A/S,
Norge.
”Vi har hele tiden vidst, at der på sigt ville komme nye ejere, og er glade for at der nu er skabt en
langsigtet løsning for virksomheden”, siger adm. direktør Jens P. Gudiksen, LindPlast A/S.
”Norfolier er ligesom LindPlast en traditionsrig folieproducent med hovedmarked i Norden.
Sammen dækker vi et bredere sortiment, og vil dermed kunne supportere vore kunder endnu bedre”.
Norfoliergruppen startede folieproduktion helt tilbage i 1957. Gruppen har hidtil haft 4 fabrikker i
Norge, 1 i Sverige samt 1 i Estland. Norfolier har et bredt produktprogram, men er speciel kendt for
stræk-, krympe- og byggefolier, bæreposer samt recycling og affaldsposer.
”Vi har et mål om at udvikle os til en endnu større foliekoncern, primært med fokus på det nordiske
marked. Her passer LindPlast perfekt” siger adm. direktør Karl Martin Sagstuen, Norfolier A/S.
”LindPlast er meget stærk på det danske marked, hvor Norfolier hidtil kun har haft en marginal
afsætning. Endvidere er LindPlast stærk på segmenter som f. eks. levnedsmiddel, mail,
forsendelses- og sikkerhedsposer, hvor Norfolier ikke har samme position.”
For kunderne sker der ikke ændringer her og nu. Vi starter med ”Business as usual”. Efterhånden
som tingene måtte forandre sig vil vi selvfølgelig informere herom I god tid.
Har De spørgsmål, er De velkommen til at kontakte undertegnede.
Ellers ser vi frem til et fortsat godt og forhåbentlig udvidet samarbejde.
Venlig hilsen
|